Vores medarbejdere

Vores medarbejdere er vores mest værdifulde ressource.

Vi arbejder for at understøtte trivsel og sikre gode og sikre arbejdsforhold på tværs af vores organisation så vi styrker vores evne til at tiltrække og fastholde kvalificerede medarbejdere samt vores position som en ansvarlig arbejdsgiver.

Som global virksomhed favner vi kulturel mangfoldighed og styrker vores fælles identitet. Vi balancerer globale standarder med lokale behov og værdsætter både styrken ved at være en global organisation og den fleksibilitet, der følger med lokal forankring.

Sundhed og sikkerhed

Vi arbejder for et sikkert og sundt arbejdsmiljø på tværs af vores globale organisation.

Udvikling og engagement

Vi arbejder for at tiltrække, udvikle og fastholde talentfulde medarbejdere.

Kultur og fællesskab

Vi styrker samarbejde, dialog og en fælles kultur på tværs af lande og organisationer.

 

Kvinde samler buket af vilde blomster

Sundhed og sikkerhed

DLF fremmer et sikkert og sundt arbejdsmiljø for alle medarbejdere på tværs af lokationer. I vores DMA-analyse har vi identificeret sundhed og sikkerhed som et væsentligt risikoområde i egen drift. Det skyldes blandt andet eksponering for støv og andre maskinrelaterede risici forbundet med vores operationelle aktiviteter.

Den lokale lovgivning varierer på tværs af lokationer, hvilket påvirker både håndteringen af sundheds- og sikkerhedsaktiviteter og opfyldelsen af relevante krav. Vi implementerer derfor tiltag og afhjælpende foranstaltninger tæt på driften, så indsatsen tilpasses konkrete lovgivningsmæssige og operationelle forhold og forbliver effektiv.

En gruppe mennesker ser på en forsøgsmark med fodergræs

Vi arbejder målrettet på at være en attraktiv og foretrukken arbejdsgiver.

Mand i mark med foderkål

Udvikling og engagement

Vi er stolte af vores evne til at tiltrække og fastholde medarbejdere samt af den relativt høje anciennitet i organisationen. For at understøtte dette tilstræber vi at tilbyde stillinger, der lever op til medarbejdernes forventninger til jobindhold, kompetenceudvikling, organisationskultur, arbejdsforhold, karrieremuligheder og lønvilkår.

I DLF gennemfører vi globale medarbejderundersøgelser for at følge op på og styrke indsatsen for en velfungerende, sund, sikker og inkluderende arbejdsplads. Undersøgelserne og de efterfølgende opfølgningssamtaler er et centralt værktøj til at identificere og prioritere handlinger.

 

91%

Deltagelse i global medarbejderundersøgelse

Kultur og fællesskab

I løbet af det seneste årti har vi udviklet os fra en europæisk orienteret organisation til en global virksomhed, der favner kulturel mangfoldighed og styrker vores fælles identitet. Vi værdsætter både styrken ved at være en global organisation og den fleksibilitet, der følger med lokal forankring.

DLFs purpose,"We enrich land, life and people through seeds and science", definerer vores overordnede retning og fungerer som fundament for vores prioriteringer. Vores globale værdier omsætter vores purpose til handling og understøtter fælles adfærd på tværs af organisationen.

Udviklingen af vores virksomhedskultur er et centralt element i eksekveringen af strategien Connecting to Grow. Gennem initiativet 6 Culture Conversations understøtter vi dialog, refleksion og fælles udvikling på tværs af organisationen og styrker en kultur, der bidrager til engagement, samarbejde og langsigtet vækst.

Mennesker og får

Sådan arbejder vi med bæredygtighed i DLF

Klima

 

 

 

 

Natur, biodiversitet og forurening

 

 


 

Rapportering