Heste er meget selektive i deres valg af græsser. Derfor har vi udviklet flere forskellige græsblandinger, som alle egner sig specifikt til heste, hvad enten det er til rideheste eller ponyer, om det er til hø, wrap eller afgræsning eller om du ønsker en græsblanding med lavt sukkerindhold, højt fiberindhold eller blandinger med urter.
Hestegræs
Skal du anlægge en ny hestefold eller græsmark? Find de beste blandinger her og få også gode råd til både etablering og vedligeholdelse af græsmarken.
Hestegræsblandinger
Sammensæt din egen gårdblanding
Træk på vores viden om græsmarkplanter og sammensæt en gårdblanding, der passer lige nøjagtig til forholdene og krav til foder på din bedrift. For at lave din egen blanding skal du bestille min. 600 kg, som leveres i enten 10 kg sække eller i storsække (400 kg).
Arter og sorter
Etablering af græsmark
Hvordan får du etableret den bedste græsmark til dine heste? Vi guider dig gennem alle steps i processen.
Vedligeholdelse af græsmark
Hvordan sikrer du dig, at din eksisterende græsmark er optimal for dine heste? Vi giver gode råd til bl.a. eftersåning og gødning.
Vidste du ...?
Der findes relativt få undersøgelser, som dokumenterer, hvilke græsser heste foretrækker, men har man bare en smule kendskab til heste, så lærer man hurtigt, at hesten foretrækker nogle græsser frem for andre.
En svensk undersøgelse har undersøgt flere forskellige typer af græsser og deres mulige anvendelse i et afgræsningsforsøg med heste.
Undersøgelsen viste tydeligt, at timoté, alm. rajgræs og strandsvingel egner sig godt til heste, men også at rødsvingel, engrapgræs, og hvidkløver samt lucerne kan være en del af blandingen. En ekstra fordel ved anvendelse af hvidkløver, rødsvingel og engrapgræs er, at de skaber en holdbar, tæt og slidstærk bund i marken.
Et pilotprojekt gav os information om valg af græsblanding til heste. En vellykket screening af de forskellige græsser giver et godt udgangspunkt for at vælge græsser til heste. Se opsummering af projektet her.
Vi har desuden forskellige demo-arealer, hvor vi tester HorseMax blandingerne på udvalgte ejendomme. Her får vi respons på sammensætningen og funktionen af blandingerne og en indsigt i forskellige hestes præferencer i forbindelse med afgræsning.
Vi har vi sammensat seks græsblandinger til heste med hvert deres formål og indhold. Find den helt rigtige blanding til din hest blandt blandingerne øverst på siden.