Urter i græsmarken

Alm. røllike er en flerårig urt med stiv opret vækst. Stænglerne er bøjelige og let håret.

Bladene er lancetformede og fjersnitdelte. Over-og underside er grønne. Blomsterne er samlet i en halvskærm med hvide kurve.

Rodnettet består af krybende jordstængler og tæt forgrenede trævlerødder.

Røllike etableres i 1 cm dybde og kan trives de fleste lysåbne steder. Kan vokse på både tør og fugtig næringsrig sand- eller humusbund. I græsmarken vil røllike være at finde også efter 1. slåning. Men den vil ikke sætte frø og langsomt give op over for konkurrencen fra græsset. 

Bibernelle er en flerårig urt med tæt, busket og ranglet vækst. Planten har først lysegrønne stængler, der senere bliver røde. Småbladene er spredte ovale med en uligefinnet og tandet rand. Oversiden er græsgrøn, mens undersiden er noget lysere.

Blomsterne er grønlige endestillede, kugleformede blomsterstande. Frugterne sidder indesluttet i det blivende underbæger. Rodnettet er kraftigt med mange siderødder, der holder godt på jorden.

Bibernelle sås i dybden 1-2 cm. Den klarer sig godt ved tørke og er meget frosttolerant. Den sætter ikke store krav til jordbunden, men vokser bedst i varm, kalkrig og drænet jord. I græsmarken stimuleres planten ved slåning og har en god genvækst evne.

Cikorie er en to- til flerårig urt med stiv opret vækst,. Det første år danner planten en grundstillet roset med store, brede spatelformede blade med tandet rand (mælkebøttelignende). Cikorie blomster først andet år. 

Bladene er hårede og oversiden er græsgrøn, mens undersiden er lysere.

Blomsterne danner kurve i hvert bladhjørne med tungeformede blå blomsterblade.
Frugterne er nødder med en utydelig, hindeagtig fnok.

Planten har en dybtgående kraftig pælerod med siderødder, der er god til at løsne komprimeret jord.

Cikorie klarer sig godt i både slæt- og afgræsningsmarker. Sås i 1-3 cm dybde.

Esparsette er en flerårig opret voksende urt.

Stænglerne er stive og bladene er uligefinnede med elliptiske, helrandede småblade.

Blomsterne er lyserøde med gule og violette striber. Kun en af de 10 støvdragere er fri, resten er sammenvoksede. Blomsterne er rige på nektar. Frugterne er små bælge, der kun rummer ét frø hver.

Roden er en dybtgående pælerod med kraftige vidt udbredte siderødder.

Esparsette klarer sig bedst på sandjord og sandblandet lerjord. Den foretrækker åbne voksesteder med meget lys og en jordbund rig på kalk og humus. Esparsette ses tydeligt i græsmarken andet år efter udsåning. 

Kommen er en to- til flerårig urt med en opret, forgrenet vækst. Stænglerne er hule og furet. Bladene er rosetstillede frodige fjersnitdelte blade med tværstillede hovedafsnit (gulerodslignende).

Oversiden af bladene er græsgrønne, mens undersiden er lidt lysere. Blomsterne er hvide eller rødlige og sidder i endestillede dobbeltskærme. Frugten er seglformet og nøddeagtig. Ved modning deler frugten sig i to aflange korn, der er stærkt aromatisk.

Kommen har en dybdegående pælerod med mange små siderødder.

Planten trives på alle jordtyper, bare den ikke er våd om vinteren. Kommen klarer sig godt i græsmarker og har en god genvækst efter afslåning. Sås i 1-2 cm dybde.

Kællingetand er en flerårig, lavt voksende bælgplante uden udløbere. Stænglen er mere eller mindre kantet. Bladende er spredte og trekoblede med ægformede, helrandede småblade. Begge sider er glatte og græsgrønne.

Blomsterne er små gule med røde striber og indeholder en del nektar og pollen.
Frugterne er smalle bælge med hårdskallede nødder. Kællingtand har en stor dybtgående pælerod med mange små rødder, der fordeler sig godt i jorden og skaber en luftig jord.
Planten lever i symbiose med kvælstoffikserende knoldbakterier, der sætter den i stand til at forsyne sig med kvælstof fra luften. Klarer sig godt på de fleste jordtyper.

Kællingtand kræver lys og klarer sig derfor dårligt i en tæt græsmark. Den udvikler sig langsomt det første år, men vokser kraftigt efter nedklipning og i anden vækstsæson ses den tydeligt. Sådybde 1-2 cm.

Kørvel er en enårig urt med en opret, grenet og busket vækst. Stænglerne er hule og furet.

Bladende er spredtstillede og fjersnitdelte (bregneagtige). Over- og underside af bladene er lys græsgrønne. Blomsterne er hvide og er samlet i en endestillet dobbeltskærm.
Frugterne er skarpt lugtende nødder (anis/lakrids).

Roden er en dybtgående pælerod, der forgrener sig med spinkle side- og finrødder.

Planten trives bedst et fugtigt og skyggefuldt sted, men kan klare sig i al slags jord.

Sås i 2-3 cm dybde.

Lancet vejbred er en flerårig urt med opret vækst helt ned fra basis.

Stænglen er bladløs, femkantet og bærer et sortbrunt aks. Bladende er lancetformede, mens blomsterakset på stænglen er ovalt til ægformet. Blomsten er en sambladet krone med udhængende gullige støvdragere. Frugten er en 3-4 mm buddike med to frø.

Rodnettet består af mange tæt forgrenede trævlerødder, og den trives godt på de fleste jordtyper.

Lancet vejbred klarer sig godt i græsmarken og har en god produktivitet.

Lucerne, også kaldet alfalfa, er udbredt i store dele af verden og en af verdens vigtigste afgrøder. Afgrøden egner sig både til det varme og tørre klima, men ligeledes til et tempereret klima, hvor den trives i veldrænede jorde med højt indhold af næringsstoffer.

Lucerne fra DLF har god holdbarhed, udbytte, proteinindhold, fordøjelighed, sygdomsresistens og stivhed i stænglen. Sorterne til Danmark er hovedsageligt placeret i dvalegruppe 4, hvilke gør dem særdeles egnet til det tempererede klima, men de kan ligeledes anvendes under varmere himmelstrøg.

Læs meget mere om lucerne/DLF Alfalfa her.

Stenkløver er en to-årig urt med en opret og forgrenet vækst hele nede fra basis.

Stænglerne er stive, runde i tværsnit og svagt furede. Småbladene er trekoblede, elliptiske med tandet rand. Over- og underside er lys græsgrøn. Blomsterne er små hvide ærteblomster, der sidder samlet i endestillede klaser. De indeholder meget pollen og nektar og kan ses blomstre i en lang periode. Frugterne er bælge med få frø.

Rodnettet består af en kraftig og meget dybtgående pælerod, der forgrener sig med spinkle side- og finrødder. Roden kan bryde gennem en pløjesål og arbejde sig dybt ned selv i en kraftig lerjord, hvilket har en god effekt på jordstrukturen. Planten trives godt på en let og tør eller stenet/gruset jord.