Efterafgrøder
En veletableret efterafgrøde er i stand til at optage overskydende kvælstof og ”gemme” det til næste vækstsæson. Derfor er der penge at hente i en god efterafgrøde, og samtidig nedsættes risikoen for tab af kvælstof til omgivelserne. Efterafgrøder skal vælges efter jordtype, sædskifte og ønsket effekt.
Efterafgrøder - græs
En græsefterafgrøde er nem, sikker og økonomisk attraktiv.
Græsset sås som udlæg i majs i juni eller i korn i foråret. Når græsset er veletableret, er det en miljørigtig afgrøde, der bidrager positivt til sædskiftet, da det dækker jorden om efteråret og vinteren, forbedrer jordestrukturen og opsamler kvælstof. Græs opformerer ikke rapssygdomme som for eksempel kålbrok.
Efterafgrøder - øvrige
Hvis du ikke har fået sået græs som den lovpligtige efteradgrøde, så er der mulighed for at bruge forskellige kornarter, korsblomstrende afgrøder og honningurt som efterafgrøde og efterafgrødeblandinger.
I dybden med rodforskning i græs
En effektiv efterafgrøde etablerer sig hurtigt og har en hurtig rodvækst. Men samtidig er det også vigtigt at finde en god balance mellem græsefterafgrøden og hovedafgrøden, så græsset ikke tager magten. Læs med her og find ud af, hvilke græsarter, der har størst rodmasse, etablerer sig hurtigst og kommer længst ned i dybden.
