Rapslagre med fleksible åbningstider
Vi har på nuværende tidspunkt fået leveret omkring 35% af det forventede rapsindtag i høst og yderligere fremskridt bliver besværliggjort af spredte, kraftige byger. Vi er godt med på Sjælland, men der er fortsat områder, hvor der ikke er høstet raps endnu, og hvor man i stedet prioriterer kornhøsten
Udbyttet har ikke alle steder levet op til de høje forventninger, men de første meldinger ser ud til at holde et gennemsnit på omkring 4 tons pr. hektar
De foreløbige analyser viser et normalt olieindhold
Generelt er der en større fraktion end normalt af små frø, der er skrumpne og dårligt udviklede med manglende frøfyldning, hvilket giver risiko for større rensesvind.
Vi står klar til at modtage rapsen på vores 20 rapslagre og ser frem til at møde vores rapsavlere i høst med fleksible åbningstider. Har I behov for rapsudsæd, kan vores rapssortiment findes her.
Ny kollega flytter ind
Vi har fra denne sæson investeret i en ny kollega i vores laboratorium i Randers. "Berta" er en avanceret maskine, der ved hjælp af højt sensitive linser kan skille raps-frø og ukrudt fra hinanden. Berta er stadig i testfasen og vil løbende indsamle data, der med tiden kan give et meget præcist opgørelse over, hvor stor andel af de forskellige ukrudtsarter, der er til stede i prøverne.