Godt gang i opbygningen af fabrik til græsprotein

Tag et smugkig på Nordeuropas første fabrik, som skal producere protein fra økologisk græs
Godt gang i opbygningen af fabrik til græsprotein

DLF er sammen med DLG og Danish Agro i gang med at etablere Nordeuropas første fabrik, BioRefine Denmark, der skal producere protein fra økologisk græs, kløver og lucerne i Varde-området

Opbygning er godt i gang, og lige nu er bliver der arbejdet på at bygge kontorfaciliteter, lave tagkonstruktioner på fabrikken og opstille tankanlæg til den kommende proteinproduktion. Omtrent 50 håndværkere er i fuld gang, så fabrikken kan stå klar til at tage imod de første læs græs i starten af maj 2021.

Vi inviterer dig indenfor til et smugkig på byggeriet i videoen nedenfor, hvor direktør i BioRefine Denmark, Vagn Hundebøll, fortæller om byggearbejdet.

Græsprotein kan bruges i foder til alle husdyr og på sigt også til fødevarer, hvilket gør markedet rigtig stort. På sigt kan grønne proteiner erstatte en del af den soja, der i dag importeres til husdyrfoder.. Vi forventer, at BioRefine Denmark i 2021 vil kunne producere 2000 tons grønne proteiner og øge produktionen til 7000 tons græsprotein i 2022.