Nyt bestyrelsesmedlem i DLF
Tim Ørting Jørgensen er udpeget som nyt eksternt bestyrelsesmedlem i DLF AmbA fra maj 2023
Tim Ørting Jørgensen er Group Executive Vice President og medlem af koncerndirektionen i Danish Crown, hvor han står i spidsen for koncernens største forretningsenhed
Inden han kom til Danish Crown i 2022 har han været hos bl.a. Sysco og Arla Foods, hvor han har opbygget stor viden om bestyrelsesarbejde, international handel og strategisk ledelse. Han har desuden en kandidatgrad i Business Administration fra Copenhagen Business School.
Bestyrelsesformand i DLF AmbA, Christian Høegh-Andersen, glæder sig over, at Tim Ørting Jørgensen indtræder i bestyrelsen:
”Bestyrelsen glæder sig til samarbejdet med Tim Ørting Jørgensen, som kan bidrage med stor viden og ledelseserfaring fra sit professionelle virke, herunder sparring omkring den forretningsmæssige udvikling. Vi ser valget af Tim som en god mulighed for at styrke bestyrelsens samlede kompetencer.”