4turf rajgræs fodboldbane

Vælg 4turf® - rajgræs med råstyrke

4turf® er udviklet til at hjælpe dig med at skabe grønnere, stærkere og mere modstandsdygtigt græs - også under krævende forhold. Det er helt specielt. Vores 4turf® er en ny generation af tetraploide sorter af rajgræs, som tilbyder en lang række fordele. For eksempel etablerer 4turf® sig hurtigt, selv ved jordtemperaturer helt ned til 4 °C, og er meget tolerant over for udfordringer som tørke, kulde og sygdomme. 4turf® er modstandsdygtige græssorter, som forbedrer ydeevnen og letter vedligeholdelsen.

Modstandsdygtige græsarter - fra 2 til 4 sæt kromosomer

Alm. rajgræs er normalt diploid med to sæt kromosomer. Vores 4turf®-græssorter har fire sæt kromosomer - og er altså tetraploide.

Vejen til tetraploidi er lang. Førstegenerationsplanter producerer en blanding af diploide og tetraploide skud inden for den samme plante. For at opnå en 100 pct. tetraploid græssort, har vores forsknings- og udviklingsafdeling gennemgået individuelle skud og talt antallet af kromosomer på hver af dem.  

Processen er gentaget mange gange, for en enkelt plante er ikke nok til at skabe en sort. Der er brug for flere planter for at skabe en population, der undgår indavlsdepression.

Processen kræver dedikation og tid, men det er det hele værd. Det ekstra sæt kromosomer i 4turf®-græssorter giver et sundt, energirigt græs, der holder sig grønt og indbydende med minimal indsats.

Græsset forbliver grønt med 4turf®

Det er ikke så mærkeligt, at groundsmen og anlægsgartnere sværger til vores 4turf®-sorter.

Græsset skal se perfekt ud både sommer og vinter. Og det sidste kan være særligt vanskeligt. Derfor har vi udviklet 4turf®, som hjælper græsset med at holde sig grønt det meste af året.

Herunder finder du tre af de mange fordele ved 4turf®:

  • Hurtigere etablering sikrer en sund planteudvikling og gør 4turf® perfekt til eftersåning.  
  • Græsset forbliver grønt i længere tid - selv i tørke. Det er muligt takket være det forbedrede rodnet, der gør mere effektivt brug af naturlige vandreserver. . 
  • Holder sygdomme på sikker afstand takket være høj sygdomstolerance.
Golfspiller slår til bolden på en golfbane

“Ved at bruge 4turf® får vi et smukt, dybgrønt græs fra det tidlige forår, som forbliver sundt og har en stor slidstyrke året rundt."

- Morten Terkelsen, Course Manager, Esbjerg Golfklub

Større frø betyder hurtigere etablering

Tid er penge, siger man. Når det kommer til græsindustrien, er 4turf® hver en krone værd.

Vores 4turf®-sorter er kendt for deres større frø, der indeholder flere energireserver sammenlignet med traditionelle græssorter. Det fremskynder spiringen af græsset - selv i jordtemperaturer ned til 4 grader.

Den hurtigere og stærkere etablering af græsset er lidt af en nyhed. Ikke alene er det nu muligt at skabe et grønt græsdække i den sværeste periode af året. Brugen af 4turf® er også perfekt til eftersåning og kan hjælpe med at reducere ukrudt.

Hvilken forskel gør 4turf®?

Billedet siger det hele. Den ene side af banen er sået med 80% 4turf®. Den anden er ikke. Hvilken side ville du vælge?

4turf plots viser sygdomstolerance

Det mest tolerante græs

Vores 4turf®-sorter er svære at stresse. De kan lide varme, kulde og er samtidig sygdomstolerante. Fortsæt med at scrolle ned for at lære mere om modstandsdygtighed i 4turf®.

Vælg tørketolerant græs

En af de egenskaber, der gør 4turf® fantastisk, er det kraftige rodnet, som gør det muligt for græsset at finde vand, hvor andre græssorter ikke kan.  

Det større rodnet gør 4turf® mere tørketolerant sammenlignet med traditionel diploid rajgræs. Det er blevet bevist flere gange, for eksempel i tørkeforsøg udført i Frankrigs Loire-dal og på RadiMax' rodscreeningsanlæg.

Så læn dig tilbage og nyd hvordan 4turf® giver dig mulighed for at reducere vandingsomkostningerne og samtidig nå dine bæredygtighedsmål.

Bekæmp græssygdomme med lethed

Græssygdomme er et sandt mareridt for enhver groundsman eller anlægsgartner. Vi kan ikke eliminere sygdommene, men med 4turf®-sorterne står vi stærkere end nogensinde, når det kommer til at reducere risikoen for sygdomme og alvorlige skader på græsset.

De forbedrede energireserver i 4turf® skyldes fordoblingen af kromosomsættet fra 2 til 4 sæt, og det hjælper græsset med at modstå en række stressende forhold. Det gælder også sygdomme.

Derfor er 4turf® modstandsdygtig over for sygdomme som sneskimmel, rød tråd rust og brown patch. Det betyder, at du kan sænke brugen af pesticider.

Trives under salte forhold

Vores 4turf®-sorter har vist sig at være betydeligt mere salttolerante end diploide rajgræs sorter - uanset om det er saltsprøjt, salt i jorden eller salt i vandingsvandet. Det sidste er især godt, hvis du bor i et område, hvor kunstvanding er en knap ressource

Kontakt os

Vi hjælper gerne

Har du brug for hjælp? Så tag fat i os!
Vælg område i boksen.

Sport & anlæg - Administration
Sport & anlæg - Golf
Sport & anlæg - Jylland/Fyn
Sport & anlæg - Sjælland

Tel.:

Mail:

Find kontaktperson

Maksimal kuldetolerance og minimalt besvær

4turf®-græsser har en stærk kuldetolerance og vinterhårdførhed, hvilket gør dem til det oplagte valg i områder, hvor græs normalt ikke kan leve.

De fleste græsfrø vokser normalt ikke ret meget i løbet af vinteren, men her adskiller 4turf® sig fra normalen. De større frø sikrer en hurtig etablering - selv i jordtemperaturer ned til 4 grader.

Vintervæksten ved lave temperaturer hjælper banerne til bedre at kunne modstå den stressende kulde.

Græsset er grønnere med 4turf®

Udseendet betyder noget. Og med 4turf® vil din bane eller plæne se bedre ud end nogensinde før.

4turf® er skabt med en dybere grøn farve end traditionel diploid rajgræs. Den forbedrede stresstolerance og modstandsdygtighed over for ukrudt betyder, at græsset forbliver smukt hele året rundt – selv med et lavere input af pesticider.

Vælg bæredygtigt græs

Vores 4turf® græssorter letter ikke kun arbejdet med at dyrke smukke og modstandsdygtige græsarealer. De hjælper også med at reducere klimapåvirkningen.

4turf® har flere bæredygtige fordele. For eksempel gør det stærke rodnet det muligt at reducere kunstvanding og brugen af kvælstof og gødning.

Dugdråbe på græsstrå