Kan man efterså om vinteren?

Vintermånederne er blevet varmere, og spil på boldbaner mv. gennemføres efterhånden hele året rundt. For hele tiden at sikre at der er nye græsplanter på vej (også når der slides på græsset uden for vækstsæsonen), er det vigtigt, at du eftersår med græsfrø, der kan udfylde huller og slidte områder, så hurtigt som muligt, når betingelserne for spiring er til stede. På den måde får du hurtigst banen ”hel” igen efter vinterens slid. Jo tætter græs og jo mere vækst du har i græsset, jo større slidstyrke.

Hvor sent kan man så græsfrø?

Eftersåning af græsarealer, boldbaner og teesteder mv. kan i princippet foregår 365 dage om året med vores helt særlige Masterline 4-4-2 blanding. Skal du køre på arealet med en maskine, er det naturligvis vigtigt, at du ikke laver kørespor eller andre skader på arealet. Græsfrøene kan også håndsås eller sås med en lille græssåmaskine, som bare drysser frøene ud oven på jorden.

 

 

Boldbane med huller i græsset

Kan eftersåning i vinterhalvåret gå galt?

Får vi en ekstrem vinter med f.eks. meget milde temperaturer i januar-februar (f.eks. 9-10 *C om dagen) og græsfrøet spirer frem, så er græsset selvfølgelig mere sårbart, hvis der efterfølgende kommer en hård vinter med minus 10-15 *C om natten og tøvejr om dagen. Heldigvis er det ikke noget, vi ofte ser. 

Hvad skal der til for at græsfrø spirer?

JoJordtemperaturen skal være på minimum 4-5 *C over 2-3 uger, der skal være tilpas fugtighed i jorden, således at frøene kan optage vand, samt tilstrækkeligt dagslys. Er alle tre faktorer til stede i tilstrækkelige mængder, så begynder spiringen. Hvis temperaturer stiger yderligere lidt, så går det bare hurtigere med fremspiringen.

Hvor meget frø skal der udsås?

Du bør minimum udså 1 kg græsfrø pr. 100 m2.  Er græsset helt slidt væk, råder vi dig til at bruge en udsædsmængde på 3-5 kg pr. 100 m2, så banen hurtigt kan blive grønt igen.

Boldbane der er blevet eftersået og med fiberdug

Kontakt os

Vi hjælper gerne

Har du brug for hjælp? Så tag fat i os!
Vælg område i boksen.

Sport & anlæg - Administration
Sport & anlæg - Golf
Sport & anlæg - Jylland/Fyn
Sport & anlæg - Sjælland

Tel.:

Mail:

Find kontaktperson