Græs-sorterne i din frøblanding har betydning for kløvergræsmarkens holdbarhed

• Udbyttet i en kløvergræsmark falder typisk hen over årene – flere forsøg viser omkring 10 % pr. år. Her betyder det meget, hvilke græsarter og -sorter du anvender.
• Normalt falder kløverandelen med alderen på græsmarken.
• Udnyttelse af sædskifteeffekten fra kløvergræsmarken.
• Management i græsmarken.
   

Græssorters holdbarhed 

Den første forudsætning for en holdbar kløvergræsmark er valget af de sorter, der indgår i den frøblanding, du anvender. Vi har i vores forædling og udvælgelse af sorter til ForageMax- og GreenMax-blandingerne fokus på at udvælge udbytterige, holdbare sorter med høj fordøjelighed af cellevægge. Det ser ud til at bære frugt, når vi sammenligner med øvrige standardblandinger på det danske marked. Du kan vurdere en sorts holdbarhed ved at se på fht. for udbytte i 3. brugsår i den danske sortsafprøvning, som varetages af SEGES.

Arter

Strandsvingel PLUS og Strandsvingel er de mest holdbare arter, vi bruger i blandinger under meget varierende forhold . Under vandlidende forhold vil Strandsvingel Plus, Strandsvingel og Timoté være mest holdbare.

Management 

Men holdbarheden af kløvergræsmarker er også tæt knyttet med management i marken. Nogle af de faktorer, som har indflydelse på holdbarheden, er etablering, kørselsstrategi, skårlægningshøjde og pleje inden vinter.

Etablering

Ved såning er det vigtigt at ramme den optimale sådybde og sikre god kontakt mellem frø, fugt og jord, så der opnås en hurtig og ensartet fremspiring og etablering. I praksis ser vi stor forskel på etableringen, og her er det især sådybden og varierende fremspiring på sandede jordtyper, der springer i øjnene.

Oplever du problemer med at opnå en ensartet fremspiring, kan det skyldes manglende pakning af jorden, så kapillæreffekten i jorden brydes, og frøet kommer til at ligge i tør jord. I en løs jord er det samtidig svært at styre sådybden og opnå den korrekt sådybde, som for kløvergræs er ca. 1. cm.

Kørselsstrategi i kløvergræsmarken

Kørsel i faste spor er lige så vigtigt i græsmarken som i kornmarken. Forsøg i kløvergræs har vist varierende udbyttetab ved overkørsel, men meget tyder på, at der er op til 20 % udbyttetab i det græs, der køres på.

Samtidig vil nogle jordtyper være mere følsomme for kørsel, især i fugtige perioder hvor jorden kan blive komprimeret. En forsøgsserie udført ved Institut for Jordbrugsteknik viste, at jo større dæk og akseltryk jo større udbytte-tab.

Både rødkløver og lucerne har pælerod og er derfor meget følsomme over for kørsel, især, når der køres på dem i følsomme perioder. Kørsel i faste kørespor øger ikke bare udbytte men også holdbarheden af det græs, der ikke køres på.

Skårlægning

Det er afgørende for blandinger især med hybridrajgræs og rajsvingel af rajgræstypen, dvs. bl. 42, 43 og 45, at skårlæggeren kører i ca. 7-8 cm. højde og efterlader den skårlagte mark med et grønt skær (blade), der kan fange solens energi og fortsætte produktionen. Skårlægges marken for dybt, kan det bevirke, at nogle planter dør, hvorefter marken bliver åben, og udbyttet falder.

Pleje inden vinter

Græsmarken skal gå til vinter med en tilpas afgrødemængde. Det betyder, at timingen af sidste slæt og skårlægningshøjde skal tilpasses, så der er ca. 10 cm genvækst inden vinter. Er marken for kort, kan den have svært ved at klare en hård vinter med frost. Er græsset for langt kombineret med et overskud af kvælstof, kan planterne udvintre som følge af sneskimmel.