Der gror bundlinje på Oles græsmarker
Fokus på græsmarken giver højere udbytte i stalden
”Mit græs og min kløver står meget tættere og flottere nu end for fem år siden. Det kan jeg simpelthen se. Der er ikke længere tuer og bare pletter af jord at sætte fødderne på. Ikke en gang, hvis jeg går op på tæer,” fortæller landmand Ole Larsen. Han er solidt klædt på til fremtiden på sin højteknologiske, topoptimerede gård. Her hygger 420 køer sig i den nye stald med seks røde malkerobotter, tre Lely Vector-fodringsrobotter og skyhøjt til kip.
I processen med at toptune hele bedriften har han fået hjælp af produktchef Gurli Klitgaard fra DLF. Hun sikrer, at også græsmarkerne spiller max ind til den voksende bundlinje.
Ole tjener på at optimere sit græs
”Gurlis hjælp er helt sikkert medvirkende til, at min produktion af grovfoder stiger. Det betyder, at min mælkeproduktion og min bundlinje også stiger. Stabil grovfoderproduktion er alfa og omega,” forklarer Ole Larsen, der er sjette generation på Stierslevgaard ved Fjerritslev. Han fortsætter:
”Jeg er stor tilhænger af at få hjælp fra eksperter. Jeg skal jo have højst muligt udbytte af mine 150 hektar græs. Gurli ved det hele. Hun følger med i udviklingen og kommer fx med de nye modstandsdygtige sorter, som bedre kan klare det her vejr, som er noget rod med skiftevis tørke og regn. Hun justerer min gårdblanding løbende, alt efter hvordan den performer på min jord. Fx har jeg fået hævet andelen af kløver. Det giver mere hjemmeproduceret protein og bedre fordøjelighed og dermed også en højere mælkeydelse. Det er der også en klimagevinst i. Jo højere produktion per hektar og jo højere mælkeproduktion per ko, jo mindre CO2-aftryk,” forklarer Ole Larsen.
”Jeg er stor tilhænger af at få hjælp fra eksperter. Jeg skal jo have højst muligt udbytte af mine 150 hektar græs,” fastslår Ole Larsen, sjette generation på Stierslevgaard ved Fjerritslev.
Høj fordøjelighed giver mere mælk
Når fordøjeligheden i kløvergræsset øges, stiger mælkeydelsen og samtidig giver det større foderoptagelse og mere energi fra græsset.
Spar på soja og raps
”Landmænd har oftest fokus på deres køer. Vi hjælper dem med også at holde øjnene på græsmarkerne. Det giver udbytte hele vejen igennem til bundlinjen. Øger vi fx kløverindholdet i marken giver det oftest højere mælkeydelse. Der er også god økonomi i at hente så meget protein som muligt i sit kløver i stedet for at købe dyr soja eller raps hjem,” forklarer Gurli Klitgaard. Hun fortsætter:
”Vi kommer med den rigtige blanding til den enkelte bedrift ud fra forholdene. Efterfølgende tager vi ud og ser, hvordan det går med at opfylde den enkelte landmands behov for fordøjelighed, protein, udbytte og holdbarhed. Der er mange faktorer, der spiller ind, fx jordbund, klima og fodersammensætning på bedriften. Vi optimerer blandingen løbende. Ved at følge markerne, gerne i samarbejde med landmandens øvrige rådgivere, kan vi også foreslå optimering af gårdens management, så der gødes og tages slæt på det rigtige tidspunkt. Det sikrer et højt udbytte i græsmarken og en optimal fodring.”
Omhyggeligt mix til den enkelte gård
DLF har 30 forskellige gode sorter af græs og kløver at jonglere med. Planterne er forædlet med stor omhu, så de kan helt forskellige ting. De skal mikses med omhu, så de performer optimalt i forhold til jord, klima og dyr. Nogle landmænd har særlige behov, som fx besøg af vildgæs i foråret og derfor et ønske om, at græsset kommer senere. Eller landmænd i Vestjylland, hvor græs og kløverblanding skal kunne tolerere salt. Mange er også interesseret i højt protein-indhold, så man sparer på indkøb af soja.
I Oles tilfælde giver DLF en hånd og leverer hans gårdblanding i storsække af 400 kg. Så skal han ikke bruge tid til at sprætte småsække på 10 kg op.
”Jeg havde tidligere være inde omkring majs for at se, hvad det kunne gøre ved vores grovfoder. Det gav desværre ikke den stigning, jeg havde ønsket. Derfor er jeg glad for nu at have Gurli ved roret på græsmarken. Det er lige før, jeg kan høre græsset gro derude,” slutter Ole Larsen.
Hemmeligheden bag Oles mix
Oles jord ligger i Han Herred mellem Thy, Himmerland og Vendsyssel. Jorden består af finsandet gammel fjordbund, der holder godt på fugten og ikke har langt til grundvand. Oles specialmiksede gårdblanding indeholder derfor bl.a. tre forskellige sorter rajgræs, som giver høj fordøjelighed (middeltidig diploid, middeltidig tretraploid og sildig diploid). Der er også strandsvingel PLUS Hipast, der sikrer, at græs og kløver kommer igen på marken i mindst tre år. For at få rigeligt med protein, er indholdet af den nye robuste hvidkløver, Brianna, blevet opjusteret.
| Art | Sort | % i blanding (min. 5 %) |
| Hvidkløver, XL-bladet | BRIANNA | 15 % |
| Alm. rajgræs, middeltidlig diploid | ABOSAN 1 | 20 % |
| Alm. rajgræs, middeltidlig tetraploid | OVAMBO 1 | 20 % |
| Alm. rajgræs, sildig diploid | SAQUI | 15 % |
| Rajsvingel, rajgræstype | PERSEUS | 15 % |
| Rajsvingel, strandsvingeltype | HIPAST | 15 % |
Græs-erfagruppe giver erfaringsudveksling
Ole Larsen har i flere år været en del af DLG’s lokale græs-erfagruppe. Her mødes 6-7 landmænd på skift hos hinanden 4-5 gange om året. DLF’s eksperter medvirker i alle møder, der skiftevis har fokus hos dyrene og på markerne.
”Det er klogt at komme lidt rundt og dele erfaringer og se, hvad de andre gør. Måske er jeg så heldig, at en af de andre er meget dygtigere end mig til græs. Kombinationen af en græs-erfagruppe og en dygtig fagperson, der kommer og justerer min gårdblanding efter resultaterne, er optimal for mig,” siger Ole Larsen.
Gruppens ekspert på græssets performance i stalden er produktkonsulent Tom Vestergaard fra DLF. Han siger:
”I gruppen evaluerer vi løbende ud fra analyser og praksis, om deltagerne rammer deres ønsker. På den måde kan vi optimere udbyttet i mark og stald. Som eksperter formidler vi den nyeste viden inden for dyrkning af kløvergræs og drøfter management af kløvergræsset i marken og i stalden.”
Sammen er vi klogere
Når DLFs eksperter får lov til at følge og justere græsmarkernes udvikling giver det ikke kun et bedre udbytte til den enkelte landmand. Gurli Klitgaard og Tom Vestergaard bærer også erfaringer og ønsker fra landmændene videre til græs- og kløverforædlerne. Det giver en værdifuld indsigt i, hvordan sorterne klarer sig i praksis ude på marken og i foderrationen. Samtidig får forædlerne at vide, hvad landmænd ønsker sig af fremtidens frø. Det er god viden, når der udvikles og testes nye sorter.