Græs og Grill
På temadagen ”Græs & Grill” fik vi i nogle timer lov til at nørde græs sammen med jer. Tak for det.
Deltog du ikke selv? Så få de væsentligste guldkorn fra de forskellige emner her:
- Græssygdomme: Hvordan oplever vi tendensen, og hvad kan du selv gøre?
- Hvordan fremmer du biodiversiteten på græsarealer?
- Er der forskel på græs? Fremvisning af 15.000 græsparceller
Græssygdomme
Ved Anne Mette Dahl Jensen, som er DLF’s produktudviklingschef i Europa. Anne Mette har i sit arbejde bl.a. stor fokus på græssygdomme.
Vi oplever en udvikling i græssygdomme. Vi ser bl.a., at flere af de svampesygdomme, vi kender fra Sydeuropa, trækker nordpå, og vi ser sygdomme, vi før kun har set på golfbaner, sprede sig til boldbaner og almindelig plæner – og omvendt. Vi tror, at sygdomme kommer til at fylde mere i fremtiden.
Udviklingen skyldes primært klimaændringer: mange sygdomme trives godt under mildere vintre og varmere somre. Forårstørke og store mængder nedbør stresser desuden græsset, så det nemmere bliver angrebet af sygdomme. Det er bl.a. Brown Patch, Dollarspot og Grey Leaf Spot, som vi ser hyppigere tilfælde af
Hvad kan du selv gøre?
Når du vælger græsfrøblanding, skal du være opmærksom på de græssorter, der indgår i blandingen. Er det græssorter, der scorer højt på de officielle lister, når de testes for sygdomme?
Du kan også lave en god, forebyggende plejepraksis, hvor du overvejer: Gødning, filt håndtering, dræning, vandingspraksis og valg af græsfrøblanding.
Vil du med til Græs og Grill næste år?
Så skynd dig at tilmelde dig vores nyhedsbrev. Ud over at blive inviteret til vores temadage, bliver du også opdateret på viden inden for græsverdenen.
Hvordan øger man biodiversiteten på græsarealer?
Ved Kim Tang, landskabsarkitekt og fagkonsulent ved DAG. Kim Tang kom med flere bud på, hvordan man kan øge biodiversiteten på græsarealer:
I parker kan man vælge at have områder, der ikke klippes så ofte, og ikke gødes så meget. Her vil der komme flere blomster og derfor mere biodiversitet.
I vejkanter kan man nøjes med kun at slå det område, der kræves af hensyn til trafiksikkerheden. Resten kan man lade stå – og her vil der så også kommer flere blomster og ukrudtsplanter, som øger biodiversiteten.
Man kan også åbne op i græsset f.eks. ved at vertikalskære det uden at efterså. Så efterlader man plads til andet end græs i plænen.
Etablering af blomstereng
Det er blevet meget populært at etablere en smuk blomstereng for at øge biodiversiteten – det er bare ikke så nemt, som man tror.
Der er flere ting, man skal være opmærksom på, for at lykkes med en blomstereng:
- Korrekt såtidspunkt: Sørg for at få sået blomsterfrøene på det rigtige tidspunkt. Er jorden for kold, er det måske tidslerne eller andet ukrudt, der spirer og gror og får overtaget, før blomsterblandingen kommer i gang.
- Eksisterende ukrudtsfrø i jorden: Vær opmærksom på at få fjernet ukrudtsfrøene i jorden. Det kan man gøre f.eks. vha. reolpløjning, lugning, rendyrkning eller udlægning af dæklag uden frø.
- Jordens næringsindhold: Modsat hvad mange tror trives blomsterfrø bedst på en tør og næringsfattig jord. Dvs. at al afklip skal fjernes, og at jorden evt. skal udskiftes eller blandes med sand/grus.
- Vedligehold: En blomstereng kræver vedligehold. Dvs. at der bl.a. skal luges. Blomsterarealet skal slås ned i perioden fra oktober til marts, og afklip kan evt. fjernes, så man fjerner næring fra arealet. Der kan foretages en årlig nysåning eller en årlig eftersåning.
Fremvisning af græsparceller
Ved DLF’s græsforædler Niels Roulund og DLF’s konsulenter Per Knudsen og Kasper Kildevæld.
På rundtur mellem vores mere end 15.000 græsplots er det tydeligt at se, at der er forskel på græs! De gamle græssorter er grove og åbne, mens de nyeste græssorter er tætte, stærke og flot grønne.
Vores græssorter bliver testet af både os selv og af uvildige instanser. Græsserne testes bl.a. for slidstyrke, tørketolerance, sygdomstolerance, tæthed og farve. Kun de græsser, der klarer sig bedst går igennem nåleøjet og lander i jeres græsfrøblandinger.