Den holdbare græsmark kræver et godt håndværk ved etablering
Valg af græsblanding afhænger af både foderplan, slætstrategi, jordtype og kløvertype. Med til den gode etablering hører også veludført jordbearbejdning og såning samt det rigtige valg af dæksæd.
Kløver er en vigtig art i kløvergræsmarken, da den bidrager til et højere proteinindhold og en større foderoptagelse i stalden og med kvælstof til sædskiftet, da kløver fikserer kvælstof fra luften.
Der er store forskelle i andelen af kløver i græsmarken hos landmænd. For at kløveren trives og gror i et fint samspil med græsset skal du:
1. Så kløvergræs om foråret eller som sensommerudlæg i første halvdel af august. 2. Vælge en græsblanding, der passer til forholdene på din bedrift. 3. Så kløverfrø i 0,5 til maksimum 1 centimeters dybde. 4. Vælge en dæksæd, som levner lys og plads til en god etablering af kløvergræsset. 5. Have veletablerede kløverplanter, som bedre kan modstå angreb af bladrandbiller. 6. Tilpasse N-gødskningen, så kløveren ikke udkonkurreres af græsset.
Sådybde
Sådybden af kløver skal være maksimum 1 cm, da kløverfrø er meget små. Det gør, at der kun er energi i frøet til spiring og etablering fra lille sådybde. Lige nu er der megen fokus på urter i græsmarken. Se frøstørrelser af de mest anvendte urter og græsmarksarter i Figur 1.
Også timoté og engrapgræs har meget små frø. Derfor er det vigtigt både for kløver, timoté og engrapgræs, at de sås øverligt.
Da de fleste af de danske græsblandinger indeholder hvidkløver, bør kløvergræsblandinger sås i maksimum 1 centimeters dybde i et fast såbed.
Som du kan se i Figur 2, falder fremspirings-procenten hurtigt ved øget sådybde i småfrøede arter som timoté og hvidkløver, mens storfrøede arter som tetraploid italiensk rajgræs tåler dybere såning.
Såbed
På sandjord kommer kløverfrøet ofte for dybt ned ved såning, fordi det er svært at styre sådybden i en løs og sandet jord. Stil krav til arbejdet, der laves forud for såning, således at:
1. Pløjningen er i orden. 2. Ujævnheder er jævnet ved en let harvning – pas på ikke at harve for dybt, så jorden bliver løs og tør. 3. Hold jorden pakket i hele etableringsprocessen enten med jordpakker, pakkevalse på harve eller ved tromling.
I en pakket jord kan sådybden styres og sikre, at der er nok fugt i de øverste centimeter, til at frøene kan spire. Såfremt der ikke er risiko for jordfygning, er det helt klart en fordel at tromle efter såning af kløvergræsset. En tromling efter såning giver en hurtigere fremspiring og trykker sten og ujævnheder, så marken er jævn og klar til at skårlægger, og riven kan arbejde uden at få jord med ind i græsset.
Uanset om der sås på sandjord eller lerjord er det vigtigt, at jorden ”smuldrer” godt om frøet, så der sikres god kontakt mellem frø, fugt og jord. Etablering af kløvergræs kræver tålmodighed og omhu og lykkes det giver det gevinst, i både udbytte og holdbarhed.
Valg af dæksæd
Der er flere gode argumenter for at tilgodese kløvergræsudlægget og sikre, at det bliver veletableret. Et veletableret udlæg:
1. Veletablerede kløverplanter er mere modstandsdygtige overfor bladrandbiller. 2. Tåler bedre at blive blotlagt under kraftig sol. 3. Giver en god bund at lægge grønkorn eller helsæd på ved høst.
Derfor bør der vælges dæksædsarter som for eksempel ærter eller vårhvede, der er åbne i væksten fra starten, eller alternativt så dæksæden på dobbelt rækkeafstand så udlægget får gode muligheder for at blive bedst mulig etableret.
Udsædsmængden i grønært og ærter til helsæd er 150 kg ærter/ha, mens der sås 50-60 kg/ha vårhvede. Vårhveden egner sig bedst til grønkorn og ikke til helsæd.
Vårbyg kan også bruges som dæksæd, men sås det tidligt og udsættes det for en kold periode, ser vi ofte, at den busker sig enormt, og den levner derefter ikke megen plads til udlægget.
Det kan være en god ide at tilpasse udsædsmængden i vårbyg, så der ved tidlig såning sås maksimum 60 kg byg/ha og ved senere såning sås maksimum 90 kg byg/ha til grønkorn og helsæd.
Ved vårbyg til modenhed sås maksimum 120 kg/ha. Ved byg/ært helsæd sås 100-120 kg ærter/ha sammen med 30-60 kg/ha vårbyg – mindst ved tidlig såning.
Valg af græsblanding
Se vores forslag til græsblandinger i tabel 1. Det ses, at græsblandingen afhænger af din foderplan, din slætstrategi og valg af kløvertype.
Til Græsland 2025 sætter DLF blandt andet fokus på urter i græsmarken, hvor du på dagen kan se ForageMax 34 Mere Mælk Rød, ForageMax 35 og ForageMax 40 sået sammenmed hhv. 10, 25 og 50 % urteblanding. Urteblandingen indeholder vejbred. Kommen og cikorie. Du har også mulighed for at se DLF Biodiversitets med 14 arter – herunder kællingetand, som nu også er i DLF Urteblandingen.
Ønsker du at diskutere sammensætning, funktion og valg af græsblanding, er du velkommen til at kontakte DLF´s produktkonsulenter. Vi ønsker, at du får det optimale ud af din græsblanding og dit management samt respons på funktionen af græsblanding, således at vi fortsat kan udvikle unikke, attraktive sorter og græsblandinger.
Du kan også finde hjælp til valg af græsblanding i vælgerne, som du finder i både vores økologiske og konventionelle produktkatalog – se eksempel her:
