En veletableret græsmark giver større udbytte
En veletableret græsmark giver et højere udbytte og er mere holdbar over flere år, da den i højere grad forhindrer ukrudt som kvik og mælkebøtter i at etablere sig. Det er arter, som ofte finder plads i svage og åbne græsmarker. En god etablering forudsætter korrekt jordbearbejdning og såning samt det rette valg af dæksæd og græsblanding.
Kløver er en vigtig art i kløvergræsmarken, da den bidrager til mere protein i foderet og tilfører kvælstof til sædskiftet. For at kløveren kan trives og indgå i et fint samspil med græsset, er det vigtigt at:
- Så kløvergræs om foråret eller som sensommerudlæg i første halvdel af august
- Vælge en græsblanding, der passer til forholdene på bedriften
- Så kløverfrø i 0,5 til maksimum 1 centimeters dybde
- Vælge en dæksæd, som levner lys og plads til en god etablering af kløvergræsset
- Have veletablerede kløverplanter, som bedre kan modstå angreb af bladrandbiller
- Tilpasse N-gødskningen, så kløveren ikke udkonkurreres af græsset
Sådybden skal tilpasses indholdet i græsmarksblandingen
Frø af hvidkløver, timoté og engrapgræs er meget små, og energien i frøet rækker kun til spiring og etablering fra en lille sådybde, det vil sige maksimum 1 cm og gerne mindre. Græsarter med større frø kan tåle en lidt dybere såning (se figur 1 og 2).
De fleste blandinger til indeholder hvidkløver og bør derfor sås i maksimum 1 centimeters dybde i et fast såbed.
I figuren til højre ses frøvægt af forskellige græsmarksplanter. Arter med lav frøvægt skal etableres fra en lille sådybde, mens de storfrøede arter tåler dybere såning
Som det fremgår af figur 2, falder fremspiringsprocenten hurtigt ved øget sådybde i småfrøede arter som timoté og hvidkløver, mens storfrøede arter som tetraploid italiensk rajgræs tåler en dybere såning.
Invester i et veltillavet såbed og en god etablering
På sandjord kan kløverfrøet let komme for dybt ved såning, da det er vanskeligt at styre sådybden i løs og jord. Derfor er det vigtigt at stille krav til jordbearbejdningen forud for såning:
- Pløjningen skal være korrekt udført
- Ujævnheder skal jævnes med en let harvning. Pas på ikke at harve for dybt, så jorden bliver for løs og tør
- Jorden skal holdes pakket gennem hele etableringsprocessen, enten med jordpakker, pakkevalse på harven eller ved tromling
I en pakket jord kan sådybden styres bedre, og der sikres tilstrækkelig fugt i de øverste centimeter til fremspiring. Hvis der ikke er risiko for jordfygning, er tromling efter såning en klar fordel. Tromling giver hurtigere fremspiring og trykker sten og ujævnheder ned, så marken bliver jævn og klar til skårlægning, og så riven kan arbejde uden at få jord med ind i græsset.
Uanset om der sås på sand- eller lerjord er det vigtigt, at jorden smuldrer godt omkring frøet, så der opnås god kontakt mellem frø, fugt og jord. Etablering af kløvergræs kræver tålmodighed og omhu, men lykkes det, giver det en klar gevinst i både udbytte og holdbarhed.
Valg af dæksæd ved etablering i foråret
Der er flere gode argumenter for at prioritere kløvergræsudlægget og sikre en god etablering. Et veletableret udlæg:
- Har veletablerede kløverplanter, der er mere modstandsdygtige over for bladrandbiller
- Tåler bedre at blive blotlagt under kraftig sol
- Giver en god bund at lægge grønkorn eller helsæd på ved høst
Derfor bør der vælges dæksædsarter som for eksempel ærter eller vårhvede, der er åbne i væksten fra starten. Alternativt kan dæksæden sås på dobbelt rækkeafstand, så udlægget får bedre lys- og pladsforhold.
Udsædsmængden i grønært og ærter til helsæd er 150 kg ærter pr. ha, mens vårhvede sås med 50-60 kg pr. ha. Vårhvede egner sig bedst til grønkorn og ikke til helsæd.
Vårbyg kan også anvendes som dæksæd, men sås den tidligt og udsættes for en kold periode, ses ofte en kraftig buskning, som kan hæmme udlægget. Det kan derfor være en fordel at reducere udsædsmængden:
- Tidlig såning: maksimalt 60 kg byg pr. ha
- Senere såning: maksimalt 90 kg byg pr. ha til grønkorn og helsæd
Ved vårbyg til modenhed sås maksimalt 120 kg pr. ha. Ved byg/ært helsæd sås 100-120 kg ærter pr. ha sammen med 30-60 kg vårbyg pr. ha, lavest ved tidlig såning.
Valg af græsblanding
Forslag til græsblandinger fremgår af figurerne nedenfor. Valget afhænger af hvorledes arealet anvendes, jordtype, om der ønskes urter i blandingen, samt hvor længe marken skal ligge.
Ønsker du at drøfte sammensætning, funktion og valg af græsblanding, er du velkommen til at kontakte DLF’s produktkonsulenter. Vi ønsker, at du får optimalt udbytte af både din græsblanding og management – og samtidig feedback på blandingens funktion, så vi fortsat kan udvikle unikke og attraktive sorter og græsblandinger.