Martin Mogensen - ny næstformand i DLF AmbA
Martin Mogensen (40) er på et konstituerende bestyrelsesmøde efter DLF AmbAs generalforsamlingen den 26. oktober valgt som ny næstformand i DLF Amba
Han efterfølger Søren Wibholm Just, der har valgt at stoppe bestyrelsesarbejdet efter 12 år som bestyrelsesmedlem i DLF AmbA, hvor han de seneste otte år har været næstformand
Martin Mogensen blev valgt ind i DLF AmbAs bestyrelse i 2018
Han er uddannet agrarøkonom fra Bygholm Landbrugsskole i 2008, og er en del af ejerne bag Go Gris I/S, som blev etableret i 2008 med 1000 søer og 980 ha planteavl – blandt andet med frøavl af alm. og ital. rajgræs.
Han ejer gården Lillerup ved Gedved nord for Horsens, som også er indtagningssted for omkring 3.000 tons raps for DLF.
Inden sin landmandsuddannelse var han to år i Siriuspatruljen på Grønland. Martin Mogensen er gift og har tre børn på seks, ni og 11 år.
DLF AmbA-bestyrelsen :
Gårdejer Christian Høegh-Andersen (formand), Luenhøj, Nykøbing F
Gårdejer Martin Mogensen, (næstformand), Go-Gris I/S, Gedved
Gårdejer Flemming Rod Madsen, Eistrupgård, Randers
Gårdejer Hans Boesen, Damgaard, Veflinge
Gårdejer Peter Bagge Hansen, Lundtoftegård, 4780 Stege
Gårdejer Jens Ellegaard, Højstrupgård, Dalmose
Gårdejer Lars Erik Garder, Vimtrupgård, Lintrup
Jens G. Larsen (medarbejdervalgt), Salgschef Landbrug
Dot Vittrup Pedersen (medarbejdervalgt), Kvalitetschef
Mette M. Pontoppidan (medarbejdervalgt), HSEQ Manager
Kim Vejlby Hansen, CEO, Foss A/S
Tina Sejersgaard Fanø, Executive Vice President, Novozymes A/S