Svovlgranulat Langtidsvirkende
- Sænker reaktionstallet (pH)
- Ingen svidningsrisiko (- lang virkningstid)
- Ingen støvgener
- Nem udbringning

Beskrivelse
Svovlgranulat kan bruges på alle græsarealer og andre beplantninger til at sænke reaktionstallet (Rt). Granulatet består af rent svovl, som ved kontakt med vand og ilt omdannes til svovlsyre. Omdannelsen sker over lang tid (1-2 år). Dermed undgås svidninger og pludselige udsving i jordens Rt. Tidligere anvendtes svovlblomme, men det gav store støvgener og var meget besværligt at udbringe jævnt med risiko for svidninger. Disse problemer giver svovlgranulat ikke.
Anvendelse
Ved udbringning af 2,5 kg/100 m2 kan Rt sænkes med op til 0,5 enheder. Effekten er meget afhængig af vækstlagets sammensætning, herunder indhold af organisk stof, humus og ler. Kan med fordel udbringes i forbindelse med propning af greens, hvor det sammen med topdress kan nedarbejdes i vækstlaget. Rt bør måles ca. 1 år senere og behandlingen gentages efter behov. Svovlgranulat bør ikke anvendes på iltfattige vækstlag. Bemærk at mange gødninger også indeholder svovl, men denne svovl er på sulfatform, og har derfor ikke nævneværdig effekt på Rt. Kun elementarsvovl som svovlgranulatet består af kan sænke pH.
Dosering
100-250 kg/ha. Ved særlige behov op til 500 kg/ha.
Fysiske data
Type: Gult granulat
Densitet: 1,8-2,07 kg/L
Lugt: Ingen nævneværdig
Emballage: Sække á 25 kg
Kornstørrelse 1,6-3,0 mm.
Særligt for produktet
Granuleret svovl til sænkning af Rt. 99,9% Svovl
Kemiske data | % |
Svovl (S) - Elementær | 99,9 |
Download produktblad

Skab balance i din jord
Skal dit græs være flot, tæt og slidstærkt, så kræver det et godt udgangspunkt; nemlig en sund og næringsrig jord.