Almindelig rajgræs udgør hjørnestenen i de danske frøblandinger på grund af det høje udbytte og den høje foderværdi. Arten har et højt sukkerindhold og en høj fordøjelighed, og da den oven i købet producerer et højt udbytte, bidrager almindelig rajgræs i blandinger til foder at høj kvalitet. Almindelig rajgræs trives på de fleste jordtyper med undtagelse af meget våde jorde.
De opdeles i to typer: diploide og tetraploide, som igen opdeles i tre tidlighedsgrupper.
Nedenfor kan du vælge sort efter tidlighed baseret på det tidspunkt, hvor de blomsterbærende stængler bliver synlige.
Almindelig rajgræs er flerårig og egner sig både til afgræsning og til produktion af ensilage; men det er forskellige sorter, der er egnede til henholdsvis slæt og afgræsning. Derfor er rajgræsforædlingen flerstrenget.
Diploide rajgræs sorter er kendetegnet ved at være finbladede og tætte i væksten, så de tåler slid af det græssende kvæg. Samtidig har diploide sorter et højt indhold af tørstof, og en meget god holdbarhed. Tetraploide rajgræs sorter (2n=28) er udviklet ved kunstig kromosomfordobling og er typisk mørkere, mere bredbladede, med et højere sukkerindhold, bedre vinterfasthed og med en mere åben vækst. DLF har udviklet tetraploide sorter der er lige så tætte i væksten som de diploide sorter, hvilket gør dem særlig egnede til afgræsning.
Tidlige typer og typer med stor forårsvækst giver en effektiv udnyttelse af vinterfugtighed, og mulighed for at fodre med græs allerede i det tidlige forår; men har samtidig en større tendens til at sætte stængler resten af sæsonen, stængler som har mindre god foderkvalitet. Med de sildige typer, som har en mere moderat forårsvækst, sikres kvaliteten af foderet derimod over en længere periode, en kvalitet som giver fleksibilitet i brugen. Almindelig rajgræs egner sig særdeles godt til blandinger sammen med hvidkløver.
I udviklingen af almindelig rajgræssorter fokuserer DLF på :
at kombinere sen skridning med god forårsvækst.
at undgå stængler i genvæksten.
stort udbytte af tørstof med høj foderkvalitet dvs højt indhold og fordøjelighed af cellevægge (NDF)
øget resistens mod sygdomme så som rust (Puccinia coronata, Puccinia graminis) og sneskimmel (Fusarium nivale).
høj persistens, for at sikre udbytte under forskellige former for stress som tørke, barfrost, snedække og intens afgræsning