Strandsvingel PLUS
Rajsvingel (festulolium) af strandsvingeltypen er en krydsning mellem strandsvingel og almindelig rajgræs - en hybridstrandsvingel. Resultatet er en mellemform, der som hovedregel får god foderværdi, hurtig forårsvækst og højt udbytte fra rajgræsset samt høj persistens og stresstolerance fra svingel. Hybridstrandsvingel ligner strandsvingel en del og tolererer dermed tørke og fugtige forhold samtidig med at de har god holdbarhed (persistens) og et højt udbytte af foderenheder.