Harvard
Vinterraps
- Højt udbyttepotentiale
- Unik god phomaresistens RlmS
- Meget lav tilbøjelighed for lejesæd
- God resistenspakke
- Skulpeopspringsresistens
- Egnet til sen såning
FHT 106 over tre år i landsforsøg og værdiafprøvningen og FHT 103 i landsforsøgene 2023
Harvard er fra KWS. Harvard har et meget højt udbyttepotentiale og startede i de danske forsøg med en førsteplads i værdiafprøvningen 2021 med 5.589 kg standard kvalitet pr. ha. Harvard har over tre år givet FHT 106 i gennemsnit. Det viser, at Harvard har en meget god udbyttestabilitet.
Harvard udvikler sig hurtigt over efteråret og egner sig til middel til sen såning i sidste halvdel af august. Det gør, at Harvard kan etableres efter forfrugter som vinterhvede og vårbyg. Den hurtige efterårsudvikling gør også Harvard velegnet på kolde lokaliteter. Ved tidlig etablering og god gødningstilstand bør Harvard vækstreguleres for at undgå strækning.
Harvard har en særdeles god skulpeopspringsresistens, hvilket mindsker risikoen for dryssespild i forbindelse med modning.
Harvard har en særdeles god resistens mod phoma med den nye stærke RlmS genetik, der giver meget god beskyttelse. Resistensen mod kransskimmel er særdeles god og mod lysbladplet er resistensen god.
Harvard er en kraftig plante med god konkurrenceevne over for ukrudt. Lejesædstilbøjeligheden er meget lav, hvilket gør den velegnet til direkte høst.
Harvard har også resistens med rapsrødsot TuYV.
Pakningsstørrelse: 1 unit svarer til ca. 3,5 ha ved 40 planter/m2
Særligt for produktet
Harvard er en kraftig plante med god konkurrenceevne over for ukrudt
Udbytte og egenskaber |
|||||||||||
---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
Gennemsnit* udb., FHT 3 år | Udbytte** FHT, 2023 | Udbytte, kg 2023 | Plantehøjde | % olie i frø | Karakter, lejesæd, 0-9, 2021 | Start blomstring | Efterårsvækst | Skulpeopspringsresistens | Raps rødsot resistens | ||
Harvard, hybrid | 106 | 103 | 5854 | 185 | 51,8 | 0,0 | 30/4 | Kraftig | Ja | Ja |
* For LG Harvard blev der brugt data fra værdiafprøvningen 2021
** Frø af standardkvalitet. Sortinfo. Fht. 100 = måleblanding.