Fremtiden er græs - highlights fra DLFs græsmarkskonference
Forskere, landbrugsrådgivere, sælgere, og græsforædlere var samlet i Horsens til DLF’s græsmarkskonference. Målet med dagen var at få tilgængelig viden om græs i spil, således at vi sikrer fortsat udvikling hos landmænd med græsdyrkning. I denne artikel får du nogle af guldkornene fra konferencen.
Anna-Sofie Kjærsgaard fra Arla indledte med at vise, hvordan græsset indvirker på mælkeafregningen til mælkeproducenterne. Her er udbytte, proteineffektivitet, optimeret gødningsanvendelse, jordbehandling samt afgræsning vægtige komponenter i pointsystemet for bæredygtighed. Danske mælkebønder er nået længere end gennemsnittet og med en ønskeliste til DLF og DLFs græsforædling er hun overbevist om, at de kan nå endnu længere:
- Holdbare kløvergræsmarker
- Høje udbytter
- Høj fordøjelighed
- Høj andel af hjemmedyrket protein
- Kløvergræsmarker, der kan modstå fremtidens ændringer i vejret/klimaet
- Urter – for biodiversitet, mineraler og sundhed
Meget aktuelt satte Jørgen Eriksen (AU, Foulum) fokus på kvælstofudvaskning, lattergasemissioner, og kulstofbinding i jorden. Nyere rotationsforsøg med græs samt efterfølgende grønkorn m. ital. rajgræsudlæg gav minimale udvaskningsmængder stort set på størrelse med det, der opnås fra en brakmark. Mens grønkorn tillader at rajgræssen bruger sit potentiale vil et tilsvarende setup med majs ikke kunne opnå samme effekt, da majsen vil overskygge græsset.
Der er stadig meget begrænset viden om, hvor meget kulstof, der bindes i jorden med forskellige afgrøder og managements. Men AU har gennem flere års forsøg kunnet påvise, at jordens kulstofindhold øges med øget andel af kløvergræs i sædskiftet, indtil der opnås en ligevægt med det givne sædskifte. Ligeledes vil andelen af kulstof i jorden reduceres med faldende mængde kløvergræs i sædskiftet. Konkret vil en forøgelse af græsandelen med 25 % medføre øget kulstofbinding i jorden på 0,25 t/ha/år i pløjelaget.
Metanudledning er en af de andre store klimaudfordringer for landbruget. Med henvisning til tidligere studier slog Nikolaj Hansen (AU Foulum) fast, at bedre fordøjelighed ikke blot giver højere mælkeydelse men også mindre metan/L. Da celleindholdsstoffer typisk har en sand fordøjelighed på næsten 100, bliver cellevægsfordøjelighed (NDFD) derfor den mest betydende faktor for mælkeudbytte og klima. DLF har længe fokuseret på at forædle græssorter med høj cellevægsfordøjelighed. Konceptet FiberEnergy er en udløber af denne indsats. Andre studier har vist, at malkekøer med stigende mælkeydelse ofte har en stigende passage af foderpartiklerne ud af vommen. I denne situation bliver nedbrydningshastigheden den afgørende faktor for koens udnyttelsen af græsset. Thomas Didion, DLF redegjorde for, hvordan man i forædlingen screener for lave nedbrydningshastigheder og viste hvordan forskelle mellem rajgræslinjer kan bruges i selektionen for bedre sorter.
Dagen blev rundet af med smagsprøver på de dele af fremtiden, der allerede nu finder anvendelse i branchen. Således demonstrerede Torben Frandsen, SEGES, hvordan brugen af hyperspektrale billeder fra droner og satellitter allerede nu bliver brugt til at forbedre præcisionen i landbrugets udbytteprognoser. Christian Sig Jensen, DLF, viste resultater fra projektet GræsProf, der i løbet af de sidste tre år har afdækket, hvor stort potentiale der er for både genetisk, behandlingsmæssigt og logistisk at gøre bioraffineringen af græsproteiner mere lønsom. Niels Roulund, DLF, viste hvorledes firmaet med stor succes har udbredt brugen af endofytter som biologisk beskyttelse mod insektangreb i græsser navnlig i New Zealand og USA. Samme løsning står også til rådighed for det europæiske marked, hvis klimaforandringer medfører større insektproblemer i fremtiden.
Har du spørgsmål til ovenstående er du meget velkommen til at kontakte os.